Gigant Oreo

Banana Bread

Jeg var så heldig at få lov til at lave Enhjørning cupcakes i dag. Lærke (som pigen der fik dem hedder) ville have banankage uden chokolade.

De er ret søde de små enhjørninge. De har horn og øre af fondant. Pynt af lidt smørcreme og marengs. Ret enkelt.

Det er lidt sjovt at jeg netop skulle lave banan muffins. For har næsten lige haft en hyggelig diskussion med en om Banana bread. Jonas er barista og havde spurgt mig om jeg havde en god opskrift på banana bread. Spurgte om han mente banankage, men nej det var det ikke. Det undrede jeg mig lidt over og vendte tilbage dagen efter. Havde undersøgt det lidt nærmere.

Det lykkedes mig ikke helt at få Jonas til at blive enig med mig. Selvom jeg som forventede fandt ud af det er det samme. Jonas mente forskellen var at banana bread blev bagt i en brødform. Men nej, for det gjorde man også i “gamle dage” her i landet. Så blev hans argument at der var chokolade i banana bread…. Det er der også i dansk bananakage.

Nej vi blev ikke enige 😉 Men jeg vil godt indrømme at jeg syntes det er ret sjovt hvordan man pludselig syntes en gammeldags banankage er fantastisk og nyt, bare fordi man kalder den banana bread 😀 Jeg har altid haft banankage som en familiefavorit, så er der jo noget at bruge alle de duftene bananer til når de har lagt for længe i bananskålen. – Hvilket IKKE sker ret ofte her længere efter vi er kommet op på 5 børn 😉

Man kan pynte banankage lige som man har lyst. Alm. glasur i farve måske? Eller citronglasur? Endda måske kaffeglasur drysset med kokos på toppen?

Hvis du har bagt banankage før lægger du helt sikkert mærke til at jeg har ændret mit alm. hvedemel. Jeg har skriftet det ud med sigtet speltmel og ‘mel af hvede og hvide bønner’ fra amo. Hvis du ikke har det, så brug alm. hvedemel. Men det er en godt måde at få opskriften lidt sundere for børnene uden de opdager der 🙂

God fornøjelse

Banankage – Banana bread

 Antal personer
INGREDIENSER
INSTRUKTIONER
  1. Rør smør, brun farin og sukker sammen til det er godt blødt.
  2. Pisk æggene i enkelvis.
  3. Sigt mel og bagepulver. Rør det i dejen sammen med kokosmel.
  4. Rør de mosede bananer og evt. chokoladen i.
  5. Hældes i en smurt brødform. Bages ved 180° i ca. 30 min
  6. Eller : Hæld dejen i muffinsforme og bag i ca. 15-20 min (afhængig af størrelsen)
NOTES

Smør din yndlingstopping/Glasur på kagen når den er afkølet.

Det kan være fx.

  • Alm glasur (af vand og flormelis)
  • Æggehvide glasur (en æggehvide røres med flormelis og tilsættes en spsk blød smør)
  • Chokolade (mens kagen er varm lægges chokoladestykker på kagen. Når de er smeltet smørres de ud)
  • Kaffeglasur (flormelis, stærk kaffe og lidt kakao)
  • Citronglasur (flormelis, citronsaft og lidt vand. Evt. lidt gul frugtfarve)

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gigant Oreo