Jalapeños

Tres Leches

Tres Leches m. citron og kokos

Det er kun midt august og temperaturen er stadig lun og lækker. Men når vi lige er gået fra fantastisk rekord-slående sommervejr. Ja så virker det næsten helt efterårsagtigt allerede. Det er overskyet, en smule regn og træerne taber bladene…. Ja undskyld men så får jeg altså voldsom lyst til at bage. Så min lørdag -mellem at være chauffør for mine teen-døtre, har været i køkkenet. Det skønt at kunne afprøve opskrifter og udvikle dem uden at både kagerne og mig selv er ved at smelte i varmen.

En af de kager jeg længe har haft flere versioner af på min pinterest er Tres Leches. Der virkelig mange versioner af denne kage, men da jeg elsker citron i kager måtte jeg prøve dette. Det er en lækker lørdags kage. Den får friskhed af citronen men med masser af sødme fra den italienske marengs. 

Tres Leches er en spansk kage der oversat hedder “3 mælk” og så simpelt er det faktisk næsten. Det er de 3 slags mælk der gør denne kage fantastisk, den bliver utrolig svampet.

 

Hele ideen med at kagen bliver overhældt med flydende væske stammer helt fra middelalderen. Det var normalt at kager som italiensk tirmisu og engelsk trifli blev overhældt med alkohol.

 

Et godt fif til denne kage er med den italienske marengs. Brug et termometer, sukkerlagen skal ramme 115° men ikke mere eller mindre end det. Så hav alle ingredienser klar når du starter, så er du sikker på at være klar med de piskede hvider når sukkerlagen er klar.

En variant af Tres Leches kendt som Trileçe er blevet populær i Tyrkiet. Man mener at da de brasilianske sæbeoperaer er meget populære i Albanien, fik det de lokale kokke til at genopfinde kagen. Kagen spredte sig derefter til Tyrkiet. Den albanske / tyrkiske udgave er undertiden lavet bogstaveligt med tre slags mælk – ko, ged og vandbøffel. Men mere almindeligt bruges en blanding af komælk og fløde.

 

Tres Leches Cake

 Antal personer
 pers
INGREDIENSER
kagen
  • 160 g Hvedemel
  • 30 g kokosmel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk Salt
  • 100 g Smør
  • 1 spsk citronskal
  • 200 g Sukker
  • 4 medium/large Æg
  • 1 tsk vaniljeessens
“Tres Leches” til pensling over bagt kage
Italiensk marengs
  • 230 g Sukker
  • ½ dl Vand
  • 120 g Æggehvider (svarer ca til hvider fra 4 æg)
  • 1 spsk Citronsaft
  • 1 knsp Salt
  • ½ spsk vaniljeessens
INSTRUKTIONER
  1. Pisk sukker, citronskal og smør luftigt.
  2. Tilsæt et æg ad gangen
  3. Mel, bagepulver, kokosmel og salt røres i.
  4. Dejen hældes i en springform der er smurt og letdrysset med mel. Bages ved 175° i ca. 35 min. Kagen er færdig når den er gylden og føles fast i midten hvis du trykker med en finger.
  5. Lad kagen afkøle i 10 min inden du tager den ud af formen. Når den er kold sættes den på dit serveringsfad og prikkes med et grillspyd eller ligende. Der skal mange huller i og over hele kagen.
  6. Bland kokosmælk, kondenseret mælk og fløde. Med en bagepensel fordeles “Tres Leches” mælkeblandingen over kagens overflade. Lad det trække i mens du laver den italienske marengs.
Italiensk Marengs
  1. Sukker og vand koges til 115° -Brug et termometer da sukkerlagen ikke må blive varmere.
  2. Imens piskes æggehvider og salt til det giver blødt hvidt skum.
  3. Når sukkerlagen er varm hældes den i en tynd, konstant stråle i æggehviderne mens der piskes på højeste.
  4. Piskes til den er kold og fast. Rør vaniljeessensen i som det sidste. Smøres på kagen med en paletkniv. Nu skal overfladen brændes med din dessert-gasbrænder.

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jalapeños