Det lyder måske ikke så typisk. Men mine 2 døtre som starter henholdsvis 9. klasse og gymnasiet i morgen vil gerne have snacknødder med som del af madpakken.
I den alder skal man virkelig være glad for hvis de overhovedet tager noget med hjemmefra. Så jeg har været i Lidl for at købe masser af nødder. Gudskelov er nødder blevet billigere med de formindskede afgifter og man kan da kun glæde sig til det bliver endnu billigere helt uden afgift i 2020.
Det bliver lidt kedeligt hvis man kun får saltede mandler. Så jeg har lavet variationer med pecan, cashew, karry, chilli og kryddersalt. Personligt er favoritten Chilli-Paprika nødder, mandens er Karry-Citron. Men til salaten er mandler med kryddersalt helt fantastisk.
Det er virkelig utrolig enkelt at lave disse nødder. Jeg ville ønske jeg kunne linke til den paleo side jeg har fundet inspiration fra. Men det er desværre så længe siden at jeg ikke kan huske det. Men jeg er specielt vild med de IKKE er ristede med olie. De er så kun lavet med vand og krydderier. Samtidig bliver de ristet på lave grader i ovnen, hvilket betyder vi bevarer de sunde olier i nødderne. What’s not to like?
Gourmet burgerboller
Jeg var i Fakta den anden dag. Min søn havde udset sig nogle færdige pakker i køledisken med miniburgerbøffer og boller. Syntes dog at …
Ingen kommentarer endnu