Skole-sammenskudsgilde

Det har været en MEGET travl start på året, og er der en ting der er helt sikkert ! så er det at når det er allermest travlt - Så rammer klassearrangementerne. I mine børns klasser har sammenskuds buffet altid været klar succes. At alle mad med som passer til ens egen familie - stiller det på et samlet bord og så går man ellers i krig. Det er ret hyggeligt at se hvilke retter der hitter i andre familier. Selvfølgelig når det er børnefamilier der er samlet, så er der altid mindst 2 * lasagne ;) Men det største hit hos børnene er ALTID de forældre der har været omkring pizzariet efter et par pizzaer. I dag susede jeg meget typisk fra arbejde - forbi netto (også omkring fakta fordi netto ikke havde den færdigkogte kyllingetern jeg skulle bruge - og derefter videre hjem for at lave mad. Faktisk havde jeg fået en lille tyvstart på maden, for den store dreng gik i gang med bage madpandekagerne - Der er fordele ved at have store børn. Jeg havde halvanden time til at nå det hele og stå på skolen. Så kagen var det første jeg rørte sammen og fik i ovnen. Den tog kun få minutter at lave. Derefter skyndte jeg mig at lave kødet til madpandekagerne og få fyldet rullet i pandekagerne. I en bradepande og et drys ost over. NEMT ! Passede lige med at kagen skulle ud af ovnen, så pandekagerne kom ind og fik osten smeltet.

Kagen

Kagen er den slags som hæver en del også falder sammen lige inden den kommer ud. Det er helt ok, den kommer til at være kompakt og lækker. Men når min tid nu var meget knap, så vente jeg den ud på en tallerken og lod den dampe en lille smule af. Et drys flormelis og en masse jordbær i midten. Nu tænker du helt sikkert "Jordbær er ikke i sæson" eller "Jordbær smager jo ikke af noget nu" - Du har helt ret ! Men børnene elsker dem stadig. Samtidig så kostede de under en 20'er i netto. Så er det lidt rarere end at smide nogle m&ms eller andet ekstra sukker op. Kagen var et hit :) Både ved børn og voksne. Så du får her til aften opskriften der er lyn hurtig til en travl dag.

Nem chokoladekage


  350 g sukker 175 g mel 5 spsk kakao 3 tsk vaniliesukker 2 tsk natron 250 g smeltet smør 3 æg
  1. Smelt smørret og rør kakaoen deri
  2. Pisk æg og sukker hvidt
  3. Sigt mel og natron i en skål
  4. Rør kakaosmørret i æggene
  5. Vend melet i.
  6. I smurt form
  7. Bages ved 175° i ca. 30 min

Ikke overbage - Så hellere lidt klæg.
God fornøjelse :)