Hundehvalpe & Trylledej

      For 4 uger siden blev vores familie beriget med 11 smukke søde hundehvalpe. Jeg har allerede lavet et opslag om disse skønne hvalpe HER De er simpelthen så skønne og nej hvor var vi kede af det da mor Berta kom til at ligge på en hvalp for godt 2 uger siden. Hele deres kasse er bygget om nu så det ikke kan ske igen. Hvor banker man bare sig selv i hovedet over man ikke havde tænkt over det kunne ske. Men sket er sket og selv Berta virker sig selv igen. Der er så mange ting man ikke var klar over kunne ske når det kommer til at have hvalp, så det har virkelig været en læringsproces. Men nu er alle 10 hvalpe store og stærke. De tager ca. 100 g på om dagen. Den mindste vejer ligenu 1720 g og den største en chokerende kampvægt på 2200 g :0) Samtidig har vi 6 kattekillinger. Jeg forstår virkelig slet ikke hvorfor hvalpe kun skal være 8 uger når de flytter, men killinger skal være 12 uger?? Missemor gider slet ikke være sammen med killingerne fra de er 7-8 uger gamle. De får en flad (pote) hvis de kommer for tæt på. Men hvalpe skal kun være sølle 8 uger? Hold nu op 8 uger går hurtigt :( Vi har allerede sat dem til salg i aftes  og flere har allerede lavet aftaler om at komme for at se dem her i weekenden :)   Men selvom vi har alle de lækre hvalpe OG kattekillinger, så skal der stadig hygges med børnene. Den mindste er vild med at lege med trylledej og når han går i gang varer det som regel ikke mange minutter før storebror også deltager. Især hvis mor står og laver fondant så skal de også være med. Så en god trylledej kommer man langt med hos de 2 poder. Jeg ved godt at normalt maler man trylledejen efterfølgende, men mine børn kan godt lide når det er farvet som modellervoks. Så er det godt man jo altid har nogle gode farver i skuffen. I får masser af billeder af hundehvalpe, men kun et enkelt af mine små drenges mesterværker... Lev med det :P

Trylledej

3 dl Hvedemel 1,5 dl Salt (fint) 1 dl Vand ½ dl olie + Pastafarver
  1. Bland mel, salt og olie sammen i en skål.
  2. Tilsæt vandet lidt efter lidt.
  3. Dejen har samme konsistens som modellervoks.
  4. Indfarv evt. dejen med pastafarver.
  5. Pak hver klump af farvet dej ind i husholdningsfilm.
  6. Hvil mindst en time ved stuetemperatur.
  7. Når du så har lavet dine figurer, placere du dem på bagepapir på en bageplade.
  8. Bag dem ved 100°
  9. Bag i 4 timer eller til figurerne begynder at blive lysebrune i kanten.
  10. Tykke figurer skal have længere tid.
  11. De skal virke gennembagte.
  12. Kan lakeres for at forlænge holdbarheden.