Græske fladbrød

Som alle andre så ELSKER vi at spise tacos, men indimellem så har man jo lyst til variation. Sådan var det en dag for nyligt hvor jeg forsøgte at finde en ny måde at spise tacos. Jeg kom frem til jeg havde lyst fladbrød. Hvilket jo passer fantastisk til lækkert krydret kød og en hjemmelavet tzatziki. Det er virkelig et kæmpe hit og så meget nemmere at spise end tacoskaller. Min søn mente han manglede at de knasede som tacoskaller, det fiksede jeg ved at knuse et par nachos over hans fyldte fladbrød. SÅ LÆKKERT !

Græske Fladbrød


350 ml lunken vand 50 g gær 2 tsk. fint salt 4 tsk. sukker 4 spsk. olivenolie 500 g hvedemel 200 g speltmel  
  • Opløs gær i lunket vand.
  • Tilsæt sukker, salt og olivenolie og rør rundt.
  • Tilsæt mel og rør det godt ind i væsken.
  • Virk dejen op og lad den hæve i en skål dækket med husholdningsfilm.
  • Hæves til dobbeltstørrelse.
  • Vend dejen ud på bordet med lidt mel.
  • Del dejen i stykker på 80 g.
  • Virk dejen op til boller og lad dem hvile 5 min.
  • Rul en bolle til rund flad brød i ca. ½ cm tykkelse.
  • Varm en eller to pander med en smule olie.
  • Bag et brød ad gangen pr pande.
  • Bages ca. 3 min pr. side.
  • Find en stor gryde med låg frem.
  • læg en lille bordskåner med huller i eller lidt køkkenrulle i bunden af gryden. Der vil dannes lidt kondensvand i gryden pga fugten, derfor skal det nederste brød løftes fra bunden for ikke blive smattet.
  • Når brødene er færdigbagte lægges de i gryden og lukkes med låget. Det holder dem bløde, lune og friske.