Hundehvalpe

Halloween kage med græskar

Jeg er stor tilhænger af kager med grøntsager som fx. squashkage eller gulerodskage netop fordi det ikke føles helt så usundt når der nu er grøntsager i.
Men ærligt man kan jo ikke smage grøntsagerne. Men hvorfor så putte dem i? Selvfølgelig fordi det giver en helt anden dimension af svampethed i kagen. Ja ved godt svampethed ikke er et rigtigt ord. Men i mit hoved er der ikke et bedre – jo på amerikansk nemlig Moist !

Eeeeelsker når en skærekage er sådan helt rigtig moist og lækker !! Det er den her, også er den proppet med alle de gode krydderier –> som vi helt havde glemt vi savnede fordi det er SÅ længe siden det var jul…

Når vi snakker om krydderier, så bruger jeg min pumpkin spice meget her omkring Halloween. Det er slet ikke så skræmmende, det er bare en masse krydderier som er blandet på forhånd. Det tager ikke mange sekunder at blande sammen og det har jeg da lavet en opskrift på sidste år lige HER 🎃

Christopher havde en kammerat med hjem, der fik en tallerkenfuld kage med hjem til sin familie. Søde som de nu er, så havde de lavet video med “Det søde køkken – Smagspanelet”  Det var simpelthen så sjovt og ærligt. Elsker ærlige dommere  🧐
Så jeg har lyttet til dem og skåret ned på saltet 🤭 De kan 100 % regne med at være smagsdommere igen ❤️

Pænt anderledes er det men min mand der har brugt timer på at mobbe mig med mine blæksprutter …. som jo så er mine edderkopper 🙄  Han kan vente længe på kage 😜

Halloween kage

200 g sukker
200 g rørsukker
400 g græskar
5 æg
1/4 tsk salt
320 g hvedemel
250 g smeltet smør
1 spsk bagepulver
2 tsk kanel
1½ tsk pumpkin spice

+ Flormelis, citronsaft og frugtfarve til glasur.

  • Fjern kernerne i græskarret med en ske og skær skrællen af.
  • Skær græskarkødet i tern og hak det i en foodprocessor eller ligende.
  • Sukker og æg piskes hvidt.
  • Tilsæt græskar, salt, mel, mandler, bagepulver, kagekrydderi og smeltet smør, og rør det hurtigt sammen.
  • Fordel dejen i en bradepande med bagepapir.
  • Bages ved 180° i ca. 25 min.

Glasur

  • Rør flormelis, citronsaft og frugtfarve sammen.
  • Tilsæt kogende vand til det har den ønskede tykkelse.
  • Smør over kagen.
  • Lav en lille smule sort og hvid glasur som du putter i en kornet.
  • Sprøjt edderkopper på kagerne.

 

En anden god opskrift fra sidste år som du måske kunne fristes af er disse Pumpkin spice cookies. Opskriften er HER

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hundehvalpe