Salt karamel >Poke< kage

Hjemmelavet kondenseret mælk

Hvad er kondenseret mælk?

Kondenseret mælk er komælk hvor vandet er fjernet og tilsat sukker

 

Er det svært at lave kondenseret mælk?

Kondenseret mælk er den mest simple grundopskrift jeg kan give dig. Det er i bund og grund så enkelt at det handler om at koge vandet ud af mælken til det tykner. Det eneste du tilsætter i mælken er sukker.

 

Er det tidskrævende?

NEJ du lader det stå og simre på komfuret mens du laver andre ting. Tjek ind i mellem. Det tager ca. 40-50 min før det tykner.

 

Hvorfor skal jeg lavet mit eget kondenseret mælk?

Jeg kan komme med mange gode grunde til selv at begynde at lave din egen kondenseret mælk – her er de 4 vigtigste…

  1. Billigt
    – Købe kondenseret mælk koster fra 15 – 56 kr for ca. 400g afhængig af mærke og økologi.
    Jeg laver det for mindre end 6 kr pr. 500 ml – og jeg laver laktosefri….
  2. Det er så det laktosefri argument… Du kan sagtens lave med laktosefri mælk.
  3. Bedre smag – Alt lavet fra bunden er bare bedre !
  4. Alt for ikke at støtte Nestlé…. De har virkelig et skidt syn på menneskehedens ret til vand mm.

 

Hvordan er holdbarheden?

  • 1 uge på køl i lukket beholder.
  • 3 måneder på frost.

 

Hvad skal jeg bruge kondenseret mælk til?

Mange især amerikanske opskrifter bruger kondenseret mælk. Men her er lidt forslag med link til opskrifter

Men hvad er Evaporeret milk så?

Det kan du læse om lige her ==> Evaporated milk

Key lime pie  
Frisk lækker lime tærte
Cherry ice cream
Det er super nemt at lave is med kondenseret mælk, du kan tilføje anden smag end kirsebær.

Tres Leches
Skøn kage med citron og italiensk marengs

Cheesecake
En nemt måde at lave cheesecake er med kondenseret mælk. Smagen i denne er med kirsebær, men det kan varieres efter smag og sæson.

Banoffee
Lækker banantærte med karamel – opskrift kommer i morgen

Dulce de leche
Skøn karamel der kan bruges til alt fra is til kager – igen en opskrift der kommer….

 

Nå men nu til opskriften 🙂

Traditionel
Kondenseret mælk

½ Liter sødmælk
110 g sukker

  • Mælk og sukker røres sammen i en kasserolle til sukkeret er opløst.
  • Når mælken  koger skrues ned til jævn varme.
  • Lad mælken stå og simre i 40-50 min.
  • Rør en gang i mellem.
  • Den kondenseret mælk er færdig når den er tyknet.
  • Hæld på rene glas.
  • Husk dog at den tykner mere når den køler af.

 

Mørk
Kondenseret mælk

½ Liter sødmælk
200 g rørsukker

  • Mælk og sukker røres sammen i en kasserolle til sukkeret er opløst.
  • Når mælken  koger skrues ned til jævn varme.
  • Lad mælken stå og simre i 40-50 min.
  • Rør en gang i mellem.
  • Den kondenseret mælk er færdig når den er tyknet.
  • Hæld på rene glas.
  • Husk dog at den tykner mere når den køler af.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salt karamel >Poke< kage