Cherry filling

Cherry cheesecake

Som lovet er her den første lækre opskrift med kirsebær.  I anledningen af skønne gæster og søndagen med regn og torden, så fik jeg lavet et lækkert kagebord.

Dette var en helt enkel cheesecake (ostelagkage) hvor jeg har rørt blendet cherry filling i.
Opskrift på Cherry filling er HER !
Det der gør denne opskrift til noget specielt udover kirsebærrene, er en bund af Oreo. Den chokoladesmag man får går helt fantastisk med den lækre kirsebær. Jeg er godt klar over den ikke står helt skarpt i kanten, den nåede ikke stå længe nok på køl. Hvis du kan, så lav den dagen før. Den har brug for tid til at sætte sig.

Husk : 
* Aldrig bruge Light cream cheese – så bliver det noget sjask

Nu er det sådan at jeg faktisk ikke kan lide Oreos. Jeg gør i det hele taget meget for at undgå Nestlé produkter, deres forretningsmetoder…. Vand ÉR en menneskeret!  -nej det er ikke en snak for denne blog, men efter min mening burde alle undgå Nestlé produkter.
Så derfor brugte jeg Lidls Neo kiks. Jeg syntes deres smag er meget mere lækker. Men for nemheds skyld så kalder jeg det Oreo i opskriften. Så må du selv bestemme om du bruger Oreo eller Neo eller en helt tredje slags.

Derfor bruger jeg i øvrigt heller ikke Nestlé kondenseret mælk, men så er det jo superfedt det er så nemt at lave selv. Men har du ikke lige overskud til at lave det, så har Tørsleff en rigtig fin kondenseret mælk.

Nu til opskriften 🙂

 

Cherry cheesecake

Bund:
250 g Oreo
75 g smeltet smør

Cheesecake:
200 g Philadelphia cream cheese
200 g Mascarpone
200 g Kondenseret mælk
1 dl citronsaft
4 bl. husblas
300 g Cherry filling

Bunden :

  • Blend kiksene.
  • Bland den smeltede smør i de knuste kiks.
  • Hæld i formen og pres godt med bunden af et glas til den er glat og fast.
  • Stil på køl 30 min.

Cheesecaken

  • Læg husblas i blød i kold vand.
  • Cream cheese og mascarpone pisket et par minutter til det er luftigt.
  • Tilsæt den kondenseret mælk og blendet Cherry filling.
  • Smelt husblas i mikroovn eller over vandbad.
  • nedkøl husblassen med citronsaften.
  • Bland den afkølet husblas med cremen.
  • Hæld cremen over bunden og bank den let i bordet så overfladen bliver glattet ud.
  • Sæt på køl mindst 8 timer.

 

God fornøjelse 🙂

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cherry filling