BerryMisu

Rødgrød med fløde?

Denne skønhed er mit bud på hvordan “Rød grød med fløde” vil smage som kage. Men for gøre den ekstra lækker og delikat, så er der også en hvid chokolade mousse med lidt basilikum.
Det er ikke en stor nyhed at basilikum og jordbær er et match made in heaven. Har du ikke prøvet det endnu, så er denne opskrift perfekt. Det er med en mild basilikum smag som ikke går ind og overdøver jordbærene, også spiller den max med den hvide chokolade. Derimod får du en delikat smag der passer perfekt med jordbær.

For at lave min kage med dette udseende med hullet i midten, har jeg måtte bruge nogle lidt andre teknikker da jeg ikke havde en form til dette. Men hvis du har en form, eller er tilfreds med en flot rund kage. Så brug en form, det er både hurtigere og meget meget nemmere.
Jeg skriver i opskriften mere uddybende om teknikkerne ❤️

Jeg er så heldig at de jordbær som jeg har sat i drivhuset, de er allerede røde og lækre. Men ellers er der også allerede danske jordbær i butikkerne. Men jeg syntes nu også der er sket en kæmpe forandring med udenlandske jordbær. Førhen smagte de kun af vand og havde ingen duft. Det syntes jeg ikke er tilfældet længere. De er stadig smagfulde også om vinteren, DOG kan de jo aldrig sammenlignes med de danske lækre sommerbær. Jeg fik engang fortalt, at grunden til at vores danske jordbær er så søde og smagfulde, er at vores temperatur langsomt bliver varmere og ikke så hårdt. Det skulle eftersigende gøre modningstiden længere og dermed meget bedre smag. OM det er rigtigt? Det aner jeg slet slet ikke, men i mit hoved giver det egentlig meget god mening.

Selve kage bunden er en klassisk amerikansk short cake. Den er superfin til denne slags kager. Men her kommer opskrifterne, så håber du får en lækker grundlovsdag og valgdag på denne skønne varme sommerdag ❤️

🍓 Rødgrød med fløde Lagkagen 🍓

 

Strawberry short cake

2 ½ dl hvedemel
1 ½ tsk bagepulver
1/4 tsk salt
3 æg (delt i hvider og blommer)
3 dl sukker
1 1/4 dl smeltet smør
½ stang vanilje (kornene)
1 1/4 dl mælk

  • Tænd ovnen på 180°  og smør en springform.
  • Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål og stil til side.
  • I en anden skål piskes æggehviderne til de danner bløde toppe.
    Tilsæt gradvist 1 dl sukker og pisk til sukkeret er opløst samt det er mere stift.
  • I en tredje skål piskes resten af sukkeret godt sammen med æggeblommer, smør og vaniljekornene.
  • stille og roligt mens du pisker på lav hastighed, tilsætter du melblandingen og mælken.
  • Rør 1/4 del af marengsen i med piskeriset for at blødgøre dejen.
  • Resten af marengsen vendes mere forsigtigt i dejen med en dejskraber.
  • Hæld dejen i den forberedte form og bag i ca. 55 min eller til test med en kødnål som skal komme ren ud af kagen.
  • Afkøles 5-10 minog vend ud på en rist for at afkøle helt.
* Jeg valgte at bage min kage i en lidt større form, for derefter at udstikke et rundt hul i midten. 

Rødgrød med fløde

225 g frosne jordbær
50 g sukker
1 dl piskefløde
5 bl husblas

  • Opblød husblassen i en skål med koldt vand i ca. 5 min.
  • Optø de frosne jordbær i en lille gryde.
  • Blend bærrene i gryden med en stavblender. (Pas på hvis du har varmet dem for meget)
  • Bring nu jordbærrene til kog og tag derefter gryden af varmen.
  • Husblassen tages op ad det kolde vand og kommer direkte i den varme jordbærpuré. – Rør godt.
  • Fløden hældes i gryden og omrøres.
  • Jordbærmoussen hældes i en sprøjtepose og lægges på køl.
    Eller hvis du har forberedt en form med bunden i, så hælder du moussen direkte over bunden og stiller den på køl eller frost. 

 

Basilikum cream med hvid chokolade

3 dl piskefløde
25 g frisk basilikum
300 g hvid chokolade

  • Hak den friske basilikum groft.
  • I en lille gryde bringes fløde og basilikum i kog og koger et minutstid.
  • Tag af varmen og tilsæt den hvide chokolade og rør til chokoladen er smeltet.
  • Når du hælder over i en skål, så sier du basilikumbladene fra.
  • Stil på køl i mindst nogle timer. Gerne længere. Skal det gå stærkt så brug fryseren, den skal være helt kold.Det er med basilikum som det er med te. Hvis det trækker for længe, så bliver det bittert. Så derfor sier vi bladene fra.

 

Samling

Metode 1  – Den som jeg har brugt…

  • Den afkølede bund stilles på dit ønskede fad. Udstik et hul i midten.
  • Den kolde og nu faste Rødgrød creme, smøres ud på kagen.
  • Basilikumcremen piskes i i skålen til den bliver fast og holder formen (men overpisk den ikke, så gryner den).
  • Brug en sprøjtepose til at sprøjte basilikumcremen på kagen i toppe.
  • Pynt kagen med masser af bær og meget gerne spiseligeblomster som fx. hornviol/stedmoderblomster

 

Metode 2

  • Når din bund er afkølet kan du entet bruge sammen men rengjorte springform eller tage en anden form.
  • En god ide er at bruge kageplast i kanterne.
  • Læg bunden i formen og hæld Rødgrød cremen over. Stil på køl eller frost -skal være helt kold.
  • Basilikumcremen piskes i i skålen til den bliver fast og holder formen (men overpisk den ikke, så gryner den).
  • Brug en sprøjtepose til at sprøjte basilikumcremen på kagen i toppe.
  • Pynt kagen med masser af bær og meget gerne spiseligeblomster som fx. hornviol/stedmoderblomster

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BerryMisu