Sund Søndag.... Mandag...

BerryMisu

Jordbærrene er endelig på vej. Jeg har sat nogle i drivhuset i håb om at få tidlige jordbær i år. MEN da jeg så der var danske jordbær i den lokale dagligbrugs…. Ja så måtte jeg lave dessert til Kristi himmelfartsdag. Jeg har ikke selv ferie, men hele familien nyder dagene trods regn. De 25° der er lovet har vist lange udsigter. Desværre.

Som man måske har opdaget hvis man har været på min blog før, så er mine børn absolut ikke fan af den klassiske jordbærtærte. Det er jeg heller ikke selv, men det er helt sikkert fordi jeg har lavet så uhyggelig mange i forbindelse med min tid i konditorierne/bagerierne.

Derfor forsøger jeg tit nye ting med jordbær.. Denne gang kunne jeg godt tænke mig at friske en gammel klassiker op. Nemlig Tiramisu. Den er uden alkohol, men det er du velkommen til at putte i. Du kan bruge Cointreu, Amaretto eller ligende. Det er super lækkert. Dog når det er en dessert jeg gerne vil have børnene til at elske, så skal der ikke spiritus i. Jeg brugte i stedet en lækker Amaretto sirup. Den giver en lækker mandel smag uden alkohol. Jeg har total snydt med ladyfingers. Ja jeg kan sagtens selv bage dem, men det skulle altså være nemt i dag 😉

En anden lille detalje jeg har lavet på denne udgave er, at jeg har lavet en lækker chokoladebund. Der er egentlig ikke meget hokos pokus over der, men en god tyk kakao-lagkagebund udstukket til den størrelse min form havde. Det giver virkelig noget ekstra, i og med jeg ikke har drysset kakao over toppen så falder det godt i spin med en fornyet Tiramisu.

Utrolig enkel, men super velsmagende. Her er først et billede med samlingen, men opskriften følger længere nede på siden. Jeg håber du vil fortælle mig om du også kan lide denne lidt anderledes Tiramisu ❤️

BerryMisu

1 pakke Ladyfingers
250 g Mascarpone
2 spsk. flormelis
1 dl letpisket fløde
100 g hvid chokolade
2 dl stærk kaffe
1 spsk Amaretto
1 bakke danske jodbær

  1. Selt smørret på vandbad eller i mikroovn.
  2.  Pisk fløden let.
  3. Mascarpone og flormelis piskes blødt.
  4. Bland fløde og mascarpone.
  5. Tilsæt chokoladen og pisk til godt blandet. – ikke overpiske
  6. Begynd samling af kagen. Se billede ovenfor.
  7. Ladyfingers der kommer på siden kan dyppes i kaffen i 1-2 sek.

 

Chokolade lagkagebunde

Ingredienser til 3 bunde i form eller 1 hel bradepande ekstra tyk bund.

140 gram mel
150 gram sukker
3 æg
2 tsk bagepulver
4 spsk kakao

Fremgangsmåde

  1. Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse.
  2. Sigt nu mel, bagepulver og kakao sammen i en skål og sigt det igen lidt ad gangen i æggemassen mens der vendes forsigtigt så massen bliver ensartet og forbliver luftig.
  3. Når massen er ensartet, er den klar til at komme i forme.
  4. Bag enten bundende en ad gangen i en springform, eller kom alt dejen i én spring form og efter bagning kan bundende skæres ud.
  5. Hvis bundende bages hver for sig, skal de bages ved 240 grader i ca. 5 minutter alt efter hvor tykke dine bunde er.
  6. Hvis bundende bages i en form og efter følgende skæres ud, skal de bages ved 180 grader indtil den er helt gennembagt, og ikke længere klistre når du stikker en træ tandstik i den.
  7. Når bundende er kommet ud af ovnen skal de tages ud af formen ca. 5 minutter efter de er kommet ud.
  8. Sørg evt. for at løsne bundende lidt i kanten før springformen åbnes helt, for at undgå at bundende revner.

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så håber jeg du vil lægge en kommentar <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund Søndag.... Mandag...