Bedstefar med skæg

Banana Pudding Cake

Banana Pudding Poke Cake

BEDSTE BANAN KAGE JEG NOGENSINDE HAR SMAGT !!

Jeg kan slet ikke få armene ned !!
Den er så fantastisk at selv min mand der IKKE bryder sig om banankage -> Han elsker den !!

      Den har alt…

  • Uovertruffen banansmag – Både bagt og frisk
  • Vanilje og kanel der fremhæver og forfiner smagen
  • Blød og svampet – Selv direkte fra køleskabet
  • Lækker hjemmelavet vaniljecreme
  • Frisk flødeskum

Denne banankage er lavet med olie i stedet for smør, hvilket gør den blød og svampet. Samtidigt med den lækre creme der flyder ned i alle hullerne er man garanteret en kage der bare holder sig frisk og lækker i mange dage —> Hvis du kan lade den være så længe.

Jeg sendte halvdelen af kagen med min mand på arbejde. De var så vilde efter den, at de spurgte efter opskriften!  – Det er mænd vi snakker om her 😉
Hvis ikke det overbeviser dig om hvor absolut fantastisk denne kage er… Så giver jeg fortabt  🙂

Opskriften virker måske omfattende for en – hvad der bedst kan kaldes en bradepandekage, men gør det. Den er SÅ god og hvert et minut værd.

Den kan imponerede selv de mest kritiske kollegaer 🙂

Rigtig god fornøjelse 🙂

Banankage

400 g Sukker
4 m/l æg
2 dl Olie
1 dl Kærnemælk
1 tsk vanilje
350 g Hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk Salt
1/4 tsk Natron
1 tsk Kanel
3 store modne bananer, moset   +  4-5 bananer til samling af kagen.

  • Sukker, æg, olie, kærnemælk og vanilje piskes sammen i ca 2 min.
  • Mel, bagepulver, salt, natron og kanel sigtes i skålen med de sukkerblandingen. Piskes stille og roligt til det er en ensartet dej.
  • De mosede bananer blandes i.
  • Hældes i smurt bradepande.
  • Bages ved 180° i 30-35 min.
  • Imens laves cremen.
  • Tjek med en kødnål om kagen er færdig.
  • Kagen vendes ud på bagerist, prik en masse huller i kagen og afkøle 10 min.

 

Vaniljecreme

4 dl Mælk
100 g Sukker
1 knsp Salt
1 spsk Maizena
2 store Æggeblommer
½ stg. Vanilje
1 spsk. Smør

  • Sukker og maizena blandes sammen i en kasserolle.
  • Mælken hældes i, rør til sukkeret virker opløst.
  • Æggeblommerne og vaniljestangen tilsættes.
  • Varm op under omrøring indtil det begynder at tykne.
  • Tag af varmen og rør et par minutter til det er kølet en smule af.
  • Hvis du har fået klumper, hæld cremen gennem en sigte inden du afkøler.
  • Rør smørret i.
  • Hældes over kagen.
  • Overdæk cremen med husholdnings film og tryk det ned i cremen så det ikke danner skind.
  • Stil på køl i mindst 2 timer. Gerne til dagen efter.

 

Samling af kagen

4-5 store bananer
½ L Piskefløde

  • Tag kagen ud af køleskabet og fjern husholdningsfilmen.
  • Skær bananer i skiver og fordel dem i tæt lag over cremen.
  • Pisk fløden og smør den over bananerne.
  • Drys evt. hindbærdrys over eller andet pynt.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedstefar med skæg